Grouse Grind hike i Vancouver

2 minutters læsetid

Hvis du er til vandreture (eller hikes, som det også hedder), og er du i nærheden af Vancouver, bør du bestemt prøve Grouse Grind.

Mother Nature's Stairmaster

Hiket er kendt som Mother Nature's Stairmaster, så det giver lidt sig selv, at det går opad. Meget opad.

Ruten er 2.9 kilometer lang, starter ved foden af Grouse Mountain og ender på toppen. Hele 853 højdemeter er der fra start til slut, så du kan nok forstå, at det går stejlt opad.

Hele turen tager cirka 90-120 minutter alt afhængig af din form. Det anbefales dog, at du er i god form, hvis du vil prøve kræfter med turen. Og husk at medbringe 1,5-2 liter vand per person.

Udsigten fra toppen af Grouse Mountain

Udsigten fra toppen af Grouse Mountain

Selve Grouse Grind-ruten

Turen op ad Grouse Mountain er en god blanding af klippe, rødder og træ-trappetrin (meget høje). Derudover er der markeringer undervejs (efter 25%, 50% og 75%) på turen, så du kan følge med i, hvor langt du er. I starten er det sjovt, men til sidst kan det virke demotiverende, hvis du er godt presset.

Det stejleste stykke er der mellem 50% og 75%-markøren. Her er det en blanding af trail og klipper/sten. Den sidste fjerdel af turen er også ret stejl og har nogle meget høje trin.

Sådan ser Grouse Grind ud fra toppen af hiket

Udsigten, når du lige har gennemført The Grind

The Grind

Når/hvis du gennemfører, kan du prale med, at du har gennemført "The Grind". På toppen af Grouse Mountain kan du få lidt at spise og drikke i Grouse Mountain Chalet, og hvis du ikke vil bruge resten af dagen på de mange tilbud på Grouse Mountain (de har blandt andet et bjørnereservat med to bjørne og om vinteren kan man stå på ski og meget andet), skal du tage gondolen ned igen.

Fra toppen af Grouse Mountain (og i gondolen) er der en storslået udsigt ud over Vancouver og English Bay, som du kan nyde på vej ned.

Før du tager afsted

Grouse Mountain ligger cirka 30 minutter fra Vancouver, hvis du er i bil.
Hvis du gerne vil prøve turen, bør du tjekke skemaet her. Det fortæller dig om dagens åbningstider, så du undgår at køre forgæves.

Skal du til Vancouver?

Planlægger du en tur til Vancouver? Så anbefaler vi Booking.com til at finde billige hotelværelser.

Booking.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *